Video-pokeren kan ligne en ny opfindelse, men rent faktisk hører den til blandt de ældre spil, der stadig er populære. Dens moderne inkarnation er lige så populær i dag som i al den tid, video-spillemaskiner har været at finde i kasinoer.

Video Poker: De tidlige år

Tro det eller ej: På en måde er video-pokeren faktisk ældre end spilleautomaterne. I 1891 udviklede "Sittman and Pitt" i Brooklyn, New York, en maskine, som indeholdt kortsymboler trykt på fire ruller. Ved at trække i et håndtag kunne man skabe en pokerhånd, som blev brugt til afgørelse af præmier. Denne maskine kan have været inspirationen til nutidens spilleautomater.

Video-poker i det 20. århundrede

I 1970'erne begyndte rigtig videopoker at dukke op. Det begyndte i 1970 med Dale Electronics' Poker-Matic. I begyndelsen var spillerne forsigtige med maskinerne på grund af deres (spillernes) mistillid til den elektroniske mekanisme. Men efterhånden som samfundet blev stadig mere elektronikvenligt, blev maskinerne stadig mere populære. I 1980 fandtes der videopokermaskiner i næsten ethvert kasino med wild-card variationer såsom Joker Poker og Deuces Wild, som blot gjorde det endnu mere spændende. Disse maskiner, som tillod spillere at nyde spændingen ved poker uden at behøve konkurrere direkte med andre spillere, viste sig enormt populære og blev en væsentlig indtægtskilde for kasinoerne.

Video-poker i dag

I 1994 begyndte Microgaming at tilbyde online video-poker samt en lang række andre online kasinospil. Video-poker passede fortræffeligt til online-spil, idet video-poker fungerer på næsten nøjagtig samme måde live såvel som online. Dagens video-poker maskiner tilbyder en lang række måder at spille på, inklusive maskiner med progressive jackpotter på hundredetusindvis af dollar. Dette har imidlertid ikke betydet enden for live video-poker maskinerne. Enhver kan begive sig hen til det lokale kasino i fuld tiltro til, at der, foruden en masse spilleautomater og bordspil, vil være et rigeligt udvalg af video-poker, hvor man kan prøve lykken. Med det nylige boom i rigtig poker, er kasinoerne blevet endnu mere ivrige efter at lokke nysgerrige spillere hen til video-poker maskinerne, som giver kasinoerne større finansielle fordele end den traditionelle poker.

Hvis du kan spille poker, kan du også spille video-poker. Selvom du ikke spiller traditionel poker, er en hurtig gennemgang af hændernes styrke nok til at sætte dig i gang. Når du er klar med aftrækkeren, kan du gå til næsten ethvert online-kasino og begynde at nyde spændingen ved video-poker.