PartyGaming og Bwin i fusion
Forfatter: CasinoToplists.com
juli 29, 2010
To af giganterne i spilleverdenen, PartyGaming og Bwin, fusionerer for at blive verdens største børsnoterede spilleselskab. Det offentliggjorde de to parter torsdag morgen.
Bwin bliver hovedaktionæren med 51,64 % af aktierne, mens PartyGaming står for den resterende del på 48,36 %. Bwin er i øjeblikket det største spilleselskab, der er registreret på børsen, mens PartyGaming er det næststørste, så selskabet bliver fremover suverænt størst.
Der har længe været rygter om en fusion blandt de to, så nyheden er ikke den helt store sensation. Bwin er et østrigsk selskab, men er blevet kendt som en af verdens førende bookmakere, bl.a. via sponsoraftaler med Real Madrid og AC Milan. PartyGaming, som blandt andet står for PartyCasino, er nok mest kendt for deres poker og casino.
- Dette er en skelsættende mulighed for begge vores virksomheder at skabe verdens største børsnoterede spilleselskab. Med førende positioner i poker, sportsbetting, casino og andre spil (specielt bingo), vil vi som fusioneret selskab have alle midler til at udnytte et stadig voksende marked for online gambling, understøttet af solide finanser, stærk likviditet og et meget erfarent team af ledere, siger Jim Ryan, nuværende direktør i PartyGaming og kommende meddirektør sammen med Bwins Norbert Teufelberger i det nye selskab.
Det nye selskab, hvis navn ikke er kendt endnu, vil blive registreret på børsen i London.