Snyd i et casino har fundet sted næsten ligeså længe, som casinoer har eksisteret. Der er altid nogle, der vil prøve på at snyde for at score lidt ekstra penge, og i enkelte tilfælde er det lykkedes. I størstedelen af tilfældene er det dog blevet opdaget og generelt kan det ikke betale sig at snyde.

I blackjack er den mest kendte metode at snyde på at markere kortene på en eller anden måde, så man kan genkende dem fra hinanden. Ved at bøje eller få sat et mærke i kortet kan man skaffe sig en fordel ved at genkende kortet igen. Denne form for snyd bliver dog normalt hurtigt spottet i et casino af en vis standard, og man kan risikere at få en alvorlig sag på halsen.

At tælle kort i blackjack er til gengæld ikke snyd, det er faktisk matematik på højt niveau. I Las Vegas risikerer man dog at blive smidt ud, hvis man bliver taget i at tælle kort, mens man i andre casinoer (også i Danmark) ikke vil opleve problemer.

Roulette snyd

Hvis du vil snyde i roulette, kræver det, at du kan manipulere med hjulet på en eller anden måde. Og det er som bekendt svært. Casinoet kan måske snyde med hjulet, så kuglen lander et bestemt sted hver gang, men så vil spillerne sikkert også opdage det og placere indsatsen derefter.

Med den hastige udvikling indenfor teknologi er der selvfølgelig også kommet et apparat, som via laserstråler kan måle sig frem til, hvor kuglen lander. Apparatet blevet testet for nogle år siden i England og formåede faktisk at vinde flere millioner kroner på en aften, og her var der angiveligt ingen regler, der forbød spillere at bruge teknologien. Det er der dog nu, og det er ikke muligt at benytte apparatet uden at blive set.

Der går historier om, at erfarne roulettespillere kan forudse, at kuglen vil lande indenfor et område på 2-3 numre. Det er dog aldrig blevet verificeret, og det lyder helt ærligt også ret utroligt – og det er vel heller ikke snyd?

Spilleautomat snyd

Mange snydere har dog forsøgt at manipulere spilleautomater som video poker og slots. Det er dog ovre i den meget kriminelle afdeling og er på mange måder gement tyveri. Nogle har f.eks. forsøgt at bore i maskinen eller proppe et stykke bøjet ståltråd op i udbetalingsbakken, så den blokerer for censoren, der tæller udbetalte penge.

En af de mest legendariske spilleautomat-snydere, er amerikanske Tommy Carmichael. Han havde lavet flere andre mere eller mindre succesfulde dingenoter til at manipulere maskinerne, men han ramte først jackpot, da han fandt på at lave en lys-stav, som blokerede censoren med stærk lys. Det scorede han millioner på, indtil han blev snuppet i Las Vegas. Det kostede ham alt, hvad han ejede, samt et års fængsel.