Det er lige før, at man kan argumentere for, at et spil roulette skal være en obligatorisk del af matematikundervisningen i folkeskolen.

For i et spil roulette er der faktisk fremragende eksempler på både procentudregning, sandsynlighedsberegning og addition.

På et europæisk roulettehjul er der 37 felter. Hvis vi kun placerer en indsats på et enkelt tal, er der altså 2,7 % chance for at vinde (1/37 x 100). Simpel roulette matematik!

Og hvis du spiller enten på sort eller rød, er der 48,6 % chance for at du vinder, da der er i alt 18 sorte eller røde felter (18/37 x 100). Dette viser også, at husets fordel er på 2,7 %. Dermed kan man også regne ud, at hvis man spiller 100 gange og satser 1 $ hver gang på sort eller rød, vil man stå tilbage med et samlet minus på 2,7 $.

Sammenligner man med det amerikanske hjul, hvor der både er et 0- og et 00-felt, ser man den statistiske bagdel for spilleren tydeligt. Her er der så 38 felter på hjulet, så chancen for at vinde på et tal er 2,6 % (1/38 x 100). Og spiller du på sort eller rød er der så 47,3 % chance for at vinde.

Biased roulettehjul

Alle disse beregninger forudsætter selvfølgelig, at der er lige så store chancer for, at kuglen havner i de enkelte felter.  Og det burde der altid være på et roulettehjul, selvom der gennem årene har været mange historier om biased roulettehjul, altså hjul hvor der er en tendens til visse numre. Nogle har blandt andet hævdet, at hjulet bliver slidt af de mange spil, og derfor lander kuglen oftere på forskellige numre.

Der findes blandt andet historien om spanske Gonzalo Garcia-Pelayo, som i starten af 1990’erne angiveligt vandt 600.000 euro på en dag. Han havde forinden analyseret resultaterne fra roulettehjulet på casinoet i Madrid, hvorefter han kunne se, hvor kuglen havde størst sandsynlighed for at ramme. Casinoet sagsøgte herefter Garcia-Pelayo, men den sag tabte de dog og fik i stedet påbud om at reparere hjulet.

Ingen skæve hjul

For at undgå lignende historier har casinoerne i dag lavet procedurer, så hjulene jævnligt bliver tjekket og balanceret. Om det så helt har udryddet dette problem, skal være usagt, men der er i hvert fald kommet mere fokus på det hos casinoerne.

I et online casino findes der dog ikke nogle skæve eller slidte hjul, her er det fuldstændigt tilfældigt, hvor kuglen lander. Prøv selv!